Alle ordrer til privatkunder leveres torsdag eftermiddag.
BYGAARDs økosvampe fragtes udelukkende med cykelbud. Vi leverer til alle adresser i postnumrene 1000-2500 + 2900.
Du kan bestille til og med onsdag for levering samme torsdag. Bestiller du om torsdagen, modtager du dine svampe torsdag ugen efter.
Hvis der opstår problemer ved bestilling, så skriv gerne til salg@bygaard.dk eller ring på +45 81 71 81 39 (telefontid man-fre kl. 9-12)
Cykellevering koster 50kr.
Vi leverer svampene med cykellevering fra By-Expressen
Nej, det er ikke nødvendigt, men det er vigtigt at det bliver klart beskrevet hvor og hvordan vi kan levere ordren til din dør. Hvis der er bestemte instruktioner for leveringen, beder vi dig inkludere dem i det dertil egnede felt, når du angiver dine oplysninger og adresse.
Hvis der er bestemte instruktioner for leveringen, beder vi dig inkludere dem i det dertil egnede felt, når du angiver dine oplysninger og adresse. Hvis instruktionerne ikke kan imødekommes vil vores leveringsteam ringe dig op og skulle det ikke være muligt at få kontakt vil ordren kunne afhentes fredagen efter fra vores adresse mellem kl. 06-14.
Når du bestiller via vores webshop kan du vælge imellem cykellevering eller afhentning direkte fra produktionen. Adressen er Refshalevej 154, 1432 København K. Afhentning finder sted torsdage mellem kl. 06-16. I tilfælde af at du bliver forhindret i at afhente din bestilling, skriv da til salg@bygaard.dk
Svampene bliver leveret om torsdagen fra kl. 14. Skulle du mod forventning ikke have modtaget din ordre samt ikke være blevet kontaktet af os, skriv da til salg@bygaard.dk eller ring på +45 81 71 81 39, så udbedrer vi fejlen.
Vores økosvampe pakkes i papæsker.
Hvad vi spiser og kalder “svampe” er faktisk kun frugtkroppen, forplantningsorganet af myceliet. Selve svampen, eller myceliet, består af forgreninger af mikroskopiske filamenter der oftest er skjult under jorden. Generelt er alle dele af vores svampe spiselige. Det vil sige hætten, lameller (delen under hætten) og stilken - selvom det er bedst at trimme den sidste ende af stilken før tilberedningen. Vores svampe gror på vækstmedier bestående af enten træ eller strå og der vil kunne forekomme rester af disse i leveringen.
For optimal friskhed anbefaler vi at du hurtigst muligt placerer svampene i køleskabet ved temperaturer mellem 1-4 grader. De holder sig godt i papirsposer, da disse hjælper med at absorbere fugt og giver åndbarhed til produktet. De kan også opbevares i den papæske, de ankom i; læg da et viskestykke over. Undgå for så vidt muligt at opbevare svampene i plasticpose, da det vil forringe kvaliteten og holdbarheden.
Hvis opbevaret korrekt, kan svampene holde sig i køleskabet i op til 1-2 uger. Nogle typer svampe holder længere end andre - dette kan skyldes vandindhold, høstdato og tid til produktet er i køleskabet efter leveringen. Andre faktorer som temperatur i køleskabet og luftfugtighed kan have en effekt på holdbarheden af svampene.
Med som så mange andre råvarer er det altid en god idé at bruge sin næse: lugter svampene dårligt bør du ikke spise dem. Svampe, der er på vej til at blive for gamle, vil også ofte udvikle en slimet overflade og miste deres fasthed. Der er dog nogle svampe (såsom vores Nameko), der har en naturlig klistret overflade, hvilket skyldes at svampen udvikler en tæt proteinkappe på hætten. I deres tilfælde er det bedre at vurdere fastheden af svampen samt duft.
Dine overskydende svampe kan bruges til mange ting, de kan tørres i ovnen, bruges i fond eller finthakkes og bruges som kødsubstitut. Svampe kan også fryses, hvilket dog vil resultere i at svampe vil miste noget af deres fasthed efter optøning. Du kan også med fordel sylte overskydende svampe.
Hver uge sørger vi for at samle en mixboks med en afbalanceret blanding af friske svampe, direkte klar til brug. Kassen indeholder 1 kg svampe. Hos BYGAARD bestræber vi os på at have en løbende udskiftning i sortimentet og til tider har vi op til 5 forskellige typer svampe i produktion. Du vil kunne forvente både gengangere og spændende nye typer svampe i vores mixboks.
Vi gør alt hvad vi kan for at levere friske svampe af højeste kvalitet, men skulle du opleve et problem med produktet så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi anbefaler at du inspicerer din leveringer så hurtigt som muligt efter du har modtaget dem og at du med det samme kontakter os hvis de ikke lever op til dine forventninger. I et sådan tilfælde bedes du skrive til salg@bygaard.dk, og hvis muligt vedhæft gerne billeder. Vi bestræber os på at have de højeste kvalitetsstandarder og vi vil med glæde prøve at løse eventuelle problemer med produktet.
Vores udvalg af svampe er alle sorter, der kan nedbryde træ. Vækstsubstraterne, vi anvender, er derfor alle lavet af enten FSC certificerede trærester eller økologisk strå. Svampemyceliet har efter en passende inkubationstid indtaget hele substratet og kan herefter udvikle frugtlegemer på relativ kort tid ved at omdanne energien i vækstmaterialet. I vores svampeproduktion genanvendes restprodukter fra enten savværker eller landbrug såsom kornproducenter. Restprodukter der ofte ender i forbrændingsanlæg bliver i stedet omdannet til fødevarer med højt proteinindhold og en lang række gavnlige vitaminer og stoffer. Efter høst bliver de brugte substrater ført tilbage til jorden efter aftale med forskellige landbrug, hvor de bliver kørt på marken og herved bidrager til jordfertiliteten med mineraler og næring. Derved tilgår vi vores produktion med en cirkulær økonomisk tankegang, hvor vi minimerer spild, anvender restprodukter og fører den næring der ikke bliver brugt tilbage til jorden igen.
Vi samarbejder med række velrenommerede svampeproducenter fra flere Europæiske lande. De står for den indledende del af produktionen, forberedelsen af pasteuriseret vækstmedie og inokulering med svampekulturer. Alle produkter der anvendes er garentet GMO fri og fri for pesticider.
Skriv gerne til info@bygaard.dk
Skriv gerne til info@bygaard.dk
Vi glæder os til at høre fra dig! Skriv til os på info@bygaard.dk
Siden etableringen af BYGAARD har vi stræbt efter at være en del af Københavns voksende fødevarescene og forsyne den med friske, lokale og økologiske svampe. Vi har startet “Bygaards Guide to Copenhagen” , hvor du kan finde restauranter, hvor vores svampe er tilberedt af byens mest talentfulde kokke.